ENGRAM er Minlærings komplette grammatik, som i 19 kapitler dækker den relevante grammatik til B- og A-niveau. Grammatikken præsenteres også i små animerede grammatikvideoer.

Læremidlet præsenterer relevante grammatiske områder for eleverne og tager udgangspunkt i et funktionelt sprogsyn. Det betyder, at eleverne både arbejder med sproget som form, funktion og brug eller betydning med træningsøvelser i autentiske teksteksempler, lydklip og videoer. Øvelserne giver eleverne øjeblikkelig og udtømmende feedback med hints og løsningsforslag.

Læremidlet er inddelt i tre dele. Den første del præsenterer emner, som man typisk vil arbejde med tidligt i undervisningen, herunder sætningsanalyse og verbalkongruens. Anden del præsenterer relevante områder om engelsk grammatik med udgangspunkt i ordklasserne. Fokus er på områder, som særligt volder danske elever problemer. I tredje del af læremidlet præsenteres supplerende emner, herunder en gennemgang af false friends og drilske ord, britisk og amerikansk engelsk samt et perspektiverende kapitel om Early Modern English.

Læremidlet er udarbejdet, så det kan anvendes lineært og integreres i den daglige undervisning. Til dette formål har vi udarbejdet forslag til progressionsplaner inden for de respektive niveauer, hvor du kan finde inspiration til din planlægning af undervisningen. Materialet kan dog også bruges af eleverne som et lettilgængeligt opslagsværk og til individuel træning.

Thomas Boesen

Holstebro Gymnasium

Lise Mark

Egaa Gymnasium