Vi har allieret os med den erfarne underviser og forfatter Claus Drengsted-Nielsen, som bl.a. har udgivet lærebøger i dansk grammatik og har mange års undervisningserfaring i både i gymnasiet og på Københavns Universitet.

Almen sprogforståelse på Minlæring giver eleverne sproglige analysefærdigheder og en sproglig bevidsthed. Materialet har til formål at skabe samspil mellem gymnasiets sprogfag, og det tager derfor udgangspunkt i problemstillinger og eksempler fra de sprog, eleverne møder i gymnasiet.

Materialet giver først og fremmest en grundig indføring i sætningsanalyse og en præsentation af ordklasserne. Hertil kommer en skræddersyet præsentation af emner som europæisk sproghistorie, elementær sociolingvistik, sproglige læringsstrategier, tekstgenrer, kommunikation mv.

Almen sprogforståelse på Minlæring er således et samlet læremiddel, der dækker fagets faglige indhold med tilhørende varierede træningsøvelser. Læremidlet indeholder desuden flere selvrettende tests: en startscreening, en midtvejstest og en afsluttende prøve. Startscreeningen og midtvejstesten giver underviseren et overblik over elevernes faglige niveau med henblik på at afdække indsatsområder i undervisningen. Den afsluttende prøve kan bruges som fagets afsluttende interne prøve.

Claus Drengsted-Nielsen

Det frie Gymnasium