Om Minlæring

Mød holdet

Udvikling og drift

Nicklas Augustine

Teknisk udvikling

Marcus Hemmingsen

Salg

Andreas Lind

Grafisk design

Jakob Holm Thastrup

Backend-udvikler

Søren Frisk

Frontend-udvikler

Engelsk

Thomas Boesen

Forfatter, ENGRAM og ENGRAM Basis. Underviser, Holstebro Gymnasium

Sarah Barding

Forfatter, ENGRAM Basis. Underviser, Roskilde katedralskole

Tine Friis-Jensen

Forfatter, ENGRAM AVU. Underviser, VUC Aarhus

Susanne Krogh Rytter

Forfatter, ENGRAM AVU. Underviser, VUC Aarhus

Freja Jensen

Akademisk student

Tysk

Lone Ebbesen

Forfatter, TYSKGRAM. Underviser, Nykøbing Katedralskole

Anne Hvelplund

Forfatter, TYSKGRAM. Underviser, Egaa Gymnasium

Annette Barsøe

Forfatter, TYSKGRAM Basis. Underviser, Aarhus Handels- gymnasium

Gerrit Nissen

Sproglig konsulent. Underviser, Roskilde Katedralskole

Anna Marbjerg

Akademisk student

Spansk

Erik Albrechtsen

Forfatter, SPANSKGRAM og SPANSKGRAM Basis. Underviser, Ørestad Gymnasium

Britt Lundgreen

Sproglig konsulent. Underviser, Rødovre Gymnasium

Emilio Arp

Sproglig konsulent. Underviser, Roskilde Gymnasium

Tess Topholm

Sproglig konsulent. Underviser, Frederiks­havn Gymnasium

Fransk

Lily Collé

Forfatter, FRANSKGRAM. Underviser, Campus Bornholm

Alexis Gratpenche

Forfatter, FRANSKGRAM Basis. Underviser, Kirkebjerg Skole

Dansk

Sebastian Sjöberg

Forfatter, DANSKGRAM. Journalist

Christell Nikolajsen

Sproglig konsulent. Underviser, Struer Statsgymnasium

Laura Bertelsen

Sproglig konsulent. Underviser, Roskilde Handelsgymnasium

Almen sprogforståelse

Claus Drengsted-Nielsen

Forfatter, Almen sprogforståelse. Underviser, Det frie Gymnasium

Sprogdidaktisk fundament og sprogsyn

Minlæring opstod i 2013 som et praktisk bud på et moderne grammatiksystem, der for alvor forsøgte at drage nytte af webmediet. Med udgangspunkt i en simpel, multimodal grammatik skulle webformatet udfordres, så alle facetter af læremidlet på en brugervenlig måde skulle hæve barriererne for, hvordan webteknologi kunne bruges i undervisningen. Det er stadig ambitionen.

Udviklingen af Minlæring bar således i første omgang præg af at være praksisorienteret, hvor en række engagerede gymnasielærere satte sig sammen med tekniske udviklere for at undersøge, hvordan en række konkrete behov kunne indfries igennem webteknologi (en hjemmeside, ret beset). Det var fx behovet for som underviser at kunne følge elevernes resultater og samtidig lade eleverne følge egne resultater, behovet for nemt at kunne differentiere og fremhæve bestemt indhold for udvalgte elever samt behovet for at kunne koble elevernes skriftlige afleveringer sammen med grammatikken for at nævne nogle eksempler. Derudover var ønsket, at Minlæring skulle understøtte lærernes metodefrihed, så læremidlet blev så åbent og fleksibelt ift. undervisningsmetoder (eller læringsmetoder) som muligt. Denne tilgang til udviklingen betyder også, at der ikke er én overordnet teori bag Minlæring. Der er snarere tale om en eklektisk tilgang, hvor der er hentet inspiration i flere teorier og idéer inden for almen didaktik og sprogdidaktik ift. fremmedsprogstilegnelse. Hvilke sprogdidaktiske teorier og sprogtilegnelsessyn, der i grove træk danner grundlag for udformningen af læremidlet er netop, hvad denne korte artikel vil beskæftige sig med.

Grammatik på Minlæring, teori og praksis

I dag har størstedelen af lærere og elever i ungdomsuddannelserne adgang til Minlæring, og derfor håber vi, at eksisterende brugere kan få glæde af her at læse nærmere om de grundopfattelser, Minlæring bygger på. Artiklen er dog også forsøgt skrevet, så ikke-brugere kan få glæde af at læse med. Artiklen vil nemlig give et indblik i de overvejelser, vi har gjort os som udviklere af et digitalt læremiddel til undervisning af grammatik, og hvilke udfordringer der opstår, når teori og praksis skal forenes i konkrete løsninger.

Det er vigtigt for os at fremhæve, at Minlæring er et system udviklet af praktikere til praktikere. Vi investerer mange kræfter i at involvere vores brugere, og vi bilder os ind, at lærerne værdsætter den tætte kontakt, fordi de oplever at få medindflydelse på udformningen af materialet og udviklingen af platformens tekniske muligheder. Pædagogisk teori er i den forbindelse ”orienterende, rådgivende, afsøgende, problematiserende eller vejledende” (Oettingen, 2016a), hvilket også betyder, ”at teorien ikke bare direkte kan implementeres i praksis” (ibid.). Som udgiver af et læremiddel inspireres og vejledes vi således af empirisk forskning og pædagogisk teori, men hovedformålet med Minlæring har været at skabe et system, som gør det nemmere og smartere at undervise i grammatik i praksis. Det betyder også, at man som bruger ikke behøver at sætte sig ind i, endsige være enig i, vores sprogteoretiske fundament for at kunne få en praktisk værdi i undervisningen ved at bruge Minlæring – systemet er designet til helt eller delvist at kunne integreres i flere typer undervisning eller undervisningsmetoder. Dette skal forstås sådan, at et læremiddel, som eksempelvis udelukkende er baseret på australsk genrepædagogik, kræver et stort teoretisk overblik og kendskab til et omfattende begrebsapparat hos underviseren, men omvendt er det vores mål og påstand, at en lærer med en genrepædagogisk tilgang til undervisningen vil kunne få praktisk værdi ved at anvende dele af Minlæring i undervisningen.

Kort fortalt er Minlæring en fællesbetegnelse for et læringssystem til sprogfagene, der indeholder en række avancerede tekniske moduler (fx et resultatmodul til at følge elevernes besvarelser), et digitalt retteprogram til at rette skriftlige afleveringer i Word (Fejlretter), grammatikbøger med tilhørende øvelser (fx ENGRAM, SPANSKGRAM og TYSKGRAM) samt en samling tværgående opgavesæt (fx eksamensopgaver baseret på tidligere officielle sæt).

Teser om sprog og sprogdidaktik

Indledningsvis kan det være fordelagtigt at uddybe de grundopfattelser, som er styrende for Minlæring. Der er tale om fem teser om sprog og sprogdidaktik inspireret af Fibiger og Jørgensen (2014).

For det første er sprog en ramme om vores liv, og sprog bruges hele tiden til kommunikation. Derfor er viden om sprog også en vigtig forudsætning for at kunne forstå omverdenen. For det andet optræder sprog altid i form af tekst og i en kontekst. Sproget er således ikke løsrevet men findes i tekster tilhørende kulturskabte genrer, og i konteksten opstår en afgørende del af betydningen. Derfor søger Minlæring at omfavne det udvidede tekstbegreb, og eleverne præsenteres for udpluk af autentiske teksteksempler, videoer og lydklip i forskellige genrer. For det tredje kan sprog beskrives som system og som brug. Imens sprogbrug dækker over den praktiske brug af sproget, er sprogsystemet de regler, som styrer brugen af sproget. Ved at lære grammatik bliver man opmærksom på samspillet mellem system og brug, og eleven bliver i stand til at bruge sproget mere bevidst og sikkert. For det fjerde kan sprog opfattes på flere måder, men læres ved bevidst studium. Eksplicit undervisning i sproglige forhold er både nødvendigt og nyttigt, og det er vores opfattelse, at den eksplicitte viden kombineret med brug af sproget virker. Samtidig kan sprog opfattes normativt, formelt og funktionelt. Et nutidigt sprogsyn er hovedsageligt funktionelt, hvor udgangspunktet er elevernes egen sprogproduktion og autentiske tekster, men de øvrige sprogsyn kan ikke fuldstændig afskrives. Som Fibiger og Jørgensen (2014) skriver, er det vigtigt at kunne ”skelne mellem mere eller mindre hensigtsmæssigt sprog (det normative) og at kunne inddrage og anvende traditionel og elementær viden om sprog (det formelle)”. Funktioner og betydning er vigtigt, men i et funktionelt arbejde med sprog er der brug for formel viden og færdighed. For det femte skal hjernen på arbejde, når man skal lære grammatik. Man husker bedst, når man konfronteres med de sproglige strukturer mange gange, og når man selv undersøger sproget og gør sig iagttagelser på egen hånd. Dermed baserer Minlæring sig på et stort udbud af forskellige øvelser ud fra både induktive og deduktive tilgange, og selvom et stort udbud kan virke gentagende, er gentagelsen vigtig. ”I gentagelsen gentages noget forskelligt, selvom det er det samme,” skriver Alexander von Oettingen (2016b). Navnlig i digitale læremidler er det oplagt, at eleverne kan prøve sig frem og træne i et varieret udbud af både lukkede og åbne øvelsestyper, fordi de får øjeblikkelig respons, og det er særligt responsdelen og øvelsesudbuddet, som Minlæring har investeret mange kræfter i. De fem her præsenterede teser om sprog er de grundopfattelser, som har været styrende for Minlærings (fortsatte) udvikling og udformning af systemet (moduler, retteprogram, funktioner) og indholdet (grammatik, øvelser, videoer).

Digital grammatik i praksis

“Grammatikundervisning skal (for)blive en del af sproglæreres fremmedsprogsundervisning, fordi eksplicit fokus på form og struktur tilsyneladende støtter lørnernes naturlige tilegnelsesproces og hjælper dem til en mere korrekt og flydende sprogbrug og en hurtigere tilegnelse,” konkluderer Lise Hedevang på baggrund af en gennemgang af forskningen inden for fremmedsprogstilegnelse (2002). Der lader ikke længere til at være debat om, hvorvidt man bør undervise i grammatik – spørgsmålet er snarere hvordan. I forlængelse af fjerde tese synes der at være enighed om, at den mest effektive metode er kommunikativ sprogundervisning forankret i et funktionelt sprogsyn (Andersen, Fernández, Fristrup og Henriksen, 2015). Det medfører bl.a., at vi har forsøgt at kontekstualisere grammatikken. En interessant udvikling har for vores vedkommende været, at den første udgave af Minlæring rent faktisk til en vis grad var sætningsbaseret, hvor sætningerne ganske vist var autentiske men løsrevet. Senere er grammatikken i langt højere grad søgt kontekstualiseret, så form/struktur og betydning/funktion i højere grad kan behandles parallelt i en kommunikativ sammenhæng.

Udover kontekstualiseringen har vi som et didaktisk grammatiksystem anlagt en kontrastiv tilgang til udformning og udvælgelse af grammatiske områder – særligt områder som volder danske elever problemer vil blive behandlet, og fremmedsproget sættes i kontrast til modersmålet. Til videreudvikling og efterbehandling af emner anvender vi også metadata – ved at analysere elevernes adfærd på Minlæring kan vi se, hvor der oprettes mange noter, eller hvor der scores bemærkelsesværdigt få point. Dette kan fx resultere i, at et afsnit revideres, eller at en opklarende, animeret video tilføjes afsnittet. Endelig adskilles form, betydning og funktion sjældent i arbejdet med et grammatisk område. Form og funktion er altså både nyttigt og nødvendigt at lære om, men det skal bindes sammen af en forståelse for betydningen.

Minlærings øvelser skal underbygge den samme kommunikative tilgang til grammatikken. Men øvelserne har også indarbejdet en progression fra forståelse og iagttagelse til produktion. Iagttagelsesopgaver kræver, at eleven grundigt læser en tekst eller ser et videoklip for at identificere bestemte ord eller sproglige sammenhænge. Det kan også føre direkte til forklaringsopgaver, hvor eleverne selv skal formulere en regel ud fra den iagttagede tekst. Produktion af egen tekst vil være mere udfordrende for mange elever, hvor eleverne skal skrive en tekst ved at bruge bestemte grammatiske former, indsætte ord i korrekte former, omskrive tekst eller oversætte tekststykker. Øvelsestyperne kan også kombineres, så en oversættelse følges af en forklaringsopgave eller find- ret-og- forklar, som eleverne kender fra delprøve 1 i flere sprogfag. Der indarbejdes altså en klar vekslen mellem input- og outputfokuseret træning. Netop øvelsesdimensionen er utrolig interessant på Minlæring, fordi vi som digitalt læremiddel får helt nye muligheder for at indbygge interaktivitet i træningen. Eleverne forsøges motiveret vha. point, bedrifter, medaljer og pokaler, og vores erfaring er, at det kan have en umiddelbar effekt. Nogle elever synes, at det er sjovere at arbejde med grammatik og gøre sig umage, når der er en belønning. Samtidig skal en sådan gamification doseres, da eleverne også skal tilskyndes til at eksperimentere med sproget og afprøve egne hypoteser. Derfor er det heller ikke alle øvelser på Minlæring, som giver point, medaljer mv.

De digitale øvelser gør det ligeledes muligt at gøre læringen mere synlig for både lærer og elev. Som udgangspunkt er læring usynligt og ubegribeligt, men med det indbyggede pointsystem giver vi læreren et rapporteringsværktøj, så elevers besvarelser nemt kan overskues og sammenlignes. På den måde får underviseren et unikt indblik i, hvor eleverne har brug for mere hjælp, og eleverne får selv et indblik i, hvor svagheder og styrker befinder sig. Øvelsernes feedback rækker dog ud over blot synlighed, motivation og point. Alle Minlærings øvelser er udviklet med omfattende svarvejledninger, som hjælper eleverne til at forstå, hvorfor de svarer rigtigt eller forkert. På den måde stilladserer øvelserne elevernes læring ved at støtte dem til at løse opgaver i zonen for nærmeste udvikling. Dette kræver eksplicit og præcis feedback eventuelt suppleret med en modelbesvarelse som viser, hvordan man løser en bestemt typeopgave.

Ovenstående har primært beskæftiget sig med, hvordan Minlærings grammatik og øvelser afspejler det sprogsyn, vi tager udgangspunkt i. Men Minlæring er mere end blot grammatik og øvelser. To populære dele af Minlæring er det digitale retteprogram Fejlretter samt en opgavesamling med tværgående opgaver. Begge dele gør det nemt og smart at undervise i grammatik ud fra et funktionelt sprogsyn. Fejlretter er et tilføjelsesprogram til Word, og selvom navnet lidt misvisende kan foranledige en til at tro, at der kun skal rettes fejl, åbner programmet op for, at underviseren kan give eleverne feedback på deres skriftlige arbejde på en systematisk måde. Feedbacken kan være meget præcis, fordi man kan gøre brug af prædefinerede kommentarer, som man enten får serveret ved installation, selv udvikler eller udvikler i fællesskab med kollegaerne i faggruppen. Feedbacken indsættes fx som en kommentarboble i elevens dokument med et tilhørende link til grammatikken. På den måde integreres grammatikken med elevernes skriftlige arbejde, og eleverne får mulighed for at agere på feedbacken ved at løse relevante øvelser på Minlæring.

Ligesom sproget er Minlæring dynamisk

Vi indledte denne artikel med at betone vigtigheden af, at Minlæring har mange forskellige anvendelsesmuligheder i undervisningen og tjener mange forskellige formål samtidigt. Denne fleksibilitet forsøger vi at fastholde ved at have et system med mange tekniske muligheder, et stort og varieret indhold og en tæt daglig dialog med vores brugere. Og vi har set mange nytænkende måder at bruge Minlæring på fra kreative grammatikfokuserede tasks med udgangspunkt i Minlærings indhold til en konvertering af Minlærings øvelser til bevægelsesøvelser med fokus på kropslig læring. Vi glæder os til at udvikle nyt indhold og nye muligheder også i de kommende skoleår.

Vi bruger grundopfattelserne præsenteret ovenfor vejledende, når nye øvelser skal struktureres, og nye funktioner i systemet skal udvikles. Men vi henter også inspiration andre steder herunder i almen didaktik og forskningen i digitale læremidler, som i de senere år er blevet meget aktiv. Center for Undervisningsmidler (CFU) skal i den forbindelse have ros for dets åbne og samarbejdsvillige adfærd over for udgivere af læremidler - vi har haft stor glæde af sparring med CFU i udviklingen af Minlæring. Fra denne forskning afstedkom for nylig dog også en generel kritik af digitale læremidler, da det digitale i visse læremidler er til at overse. Det pointeredes, at det ikke er tilstrækkeligt blot at transformere det analoge læremiddel til et digitalt format – at kunne læse og tage noter i en e-bog er ikke nok. Der skal være en merværdi i det digitale læremiddel (Rasmussen, 2016). Kritikken synes berettiget, og det har derfor også været vores ambition i denne artikel at give eksempler på, hvordan Minlæring ikke alene er en didaktisk grammatik - indholdet befinder sig også i et didaktiseret system. Flere eksempler på dette er præsenteret ovenfor, men som afsluttende eksempel kan det fremhæves, at lærerne med få klik kan bruge Minlærings lektiemodul til at slå systemets automatiske feedback i øvelserne fra. På den måde ændres hele Minlærings øvelsesdynamik; løser eleverne øvelserne i lektionen, kan det danne grundlag for mere kooperativ læring og dialog mellem eleverne, da de ikke længere finder støtte i systemets feedback og hjælp.

Dele af artiklen har været bragt i fagbladet Anglo-Files, maj 2017. Artiklen er skrevet af Thomas Boesen (underviser på Holstebro Gymnasium i engelsk og mediefag), Emma Louise Hindle (cand.soc i uddannelsesvidenskab og læringskonsulent hos Minlæring) og Nicklas Augustine (udvikler og medstifter af Minlæring).

Referencer

Andersen H., Fernández S., Fristrup, D. & Henriksen, B. (2015). Fagdidaktik i sprogfag.
Frydenlund.

Fibiger, J. & Jørgensen M. (2014). Tæt på sprog. Hans Reitzels Forlag.

Hedevang, L. (2002). Grammatikundervisning – hvorfor og hvordan? Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag.

Oettingen, A. (2016a). Pædagogisk viden - mellem normativitet og evidens. I: Larsen, S. (Red.), Pædagogik og lærerfaglighed (s. 297-317). Hans Reitzels Forlag.

Oettingen, A. (2016b). Almen didaktik – mellem normativitet og evidens. Hans Reitzels Forlag.

Rasmussen, T. (2016). Sådan er det gode digitale læremiddel. Lokaliseret 21. maj 2017 på: http://gymnasieskolen.dk/ekspert-saadan-er-det-gode-digitale-laeremiddel-0

Kontakt os

Mange tak for din besked!

Vi vender tilbage hurtigst muligt.

Refshalevej 147

1432 København K

CVR: 36032154


Ring til os på 50 59 88 20 eller
skriv til os på support@minlaering.dk